3F Superligaen

Varm Fuseini glæder sig til mulig rekord-kamp

Mohammed Fuseini kan fredag aften tangere Thomas Dalgaards rekord i Randers FC.

Mohammed Fuseini scorer for Randers FC mod Vejle Boldklub
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mohammed Fuseini har taget de målfarlige støvler på i nedrykningsspillet.

Randers-angriberen har scoret seks gange i sine første tre Randers FC-kampe, og hvis han scorer i morgen mod OB, tangerer han Thomas Dalgaards klubrekord. Dalgaard scorede syv mål i fire kampe.

– Det vil være en kæmpe bedrift for mig at slå rekorden. Jeg har stor respekt for den nuværende rekordholder, men hvis jeg formår at slå den, vil det være fantastisk, siger han til klubbens hjemmeside.

Senest scorede den 21-årige angriber i 2-1 sejren mod Vejle. Kronjydernes tredje sejr ud af lige så mange mulige i nedrykningsspillet.

– Jeg er meget selvsikker. Især på holdets vegne. Som du kan se de seneste kampe, har vi kunnet spille sammen og samarbejde. Hvis det fortsætter, skal vi nok vinde i morgen, siger angriberen.

Kampen i morgen er Randers’ første på hjemmebane i fire kampe. Den sidste kamp i Superligaens grundspil var mod FC Nordsjælland i Farum.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P