Premier League

Medie: Arsenal jagter to Premier League-profiler

London-klubben vil angiveligt forsøge at gå på rov hos ligakonkurrenter til sommer.

Alexander Isak scorer for Newcastle United.
Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Arsenal vil forstærke deres ellers stærke offensiv til sommer.

Det må være tolkningen, hvis The Guardian har ret i, at Newcastles Alexander Isak og Crystal Palaces Michael Olise er blandt klubbens førende transferemner.

Ifølge The Guardian kan Alexander Isak komme til at koste op imod 100 millioner pund. Og det vil sikre Newcastle en flot fortjeneste. Nordenglænderne hentede svenskeren for godt 63 millioner pund i 2022.

Micheal Olise underskrev en ny fire-årig aftale med Crystal Palace i august. Men offensivspilleren har angiveligt imponeret Arsenals rekrutteringsafdeling meget siden da. Til trods for at det blot er blevet til ni Premier League-starter i denne sæson.

Den franske offensivspiller har ifølge The Guardian en frikøbsklausul, som bliver aktiveret til sommer. Den lyder på 65 millioner pund. Både Chelsea og Manchester United meldes også kraftigt interesseret i spilleren.

The Guardian skriver også, at Arsenal har en anden svensker på radaren. Det er Sporting Lissabon-angriberen Viktor Gyökeres, som har scoret 36 mål for for portugiserne i den her sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P