Europa League

Emery stolt af straffesparkshelten Martinez

Den argentinske målmand var indblandet i en spøjs situation i straffesparkskonkurruncen.

Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Emiliano Martinez trækker overskrifter for Aston Villa efter holdets dramatiske samlede sejr mod Lille i Conference League.

Og målmanden er bare meget vigtig for Birmingham-klubben ifølge manager Unai Emery.

– Han har hans unikke personlighed, og den er meget vigtig i omklædningsrummet. Han er en meget erfaren leder for os, siger Emery ifølge BBC.

Emiliano Martinez var involveret i en meget besynderlig hændelse i straffesparkskonkurrencen. Argentineren havde fået et gult kort i ordinær spilletid, og pludselig lignede det, at kampens dommer gav ham et til.

Det betyder normalt gult kort, men dommeren trak det gule kort tilbage. Det viser sig så, at gule kort ikke bliver trukket med ind i en eventuel straffesparkskonkurrence.

Emery troede faktisk, at keeperen var blevet udvist.

– Det gjorde jeg. Men sådan er reglerne åbenbart. I går spurgte i mig, hvilken modtagelse han ville få her. Og det kunne i se.

– Han er meget erfaren, og han prøvede at styre sine følelser hele kampen, men tilskuerne pressede ham. Jeg stoler meget på ham, siger Unai Emery.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P