Premier League

Nedslående besked om skadet Liverpool-komet

Jürgen Klopp har onsdag aften givet en opdatering på den skadede Conor Bradley, der har betaget Liverpool-tilhængerne i denne sæson. Desværre ser det ud til, at det unge talent misser meget af indeværende sæson med skade.

Conor Bradley og Jürgen Klopp kigger fortvivlede på hinanden, da Liverpool-kometen udgik med skade mod Crystal Palace på Anfield.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har virkelig taget Merseyside med storm.

Desværre for Liverpool og tilhængerne af klubben, ser det ikke så godt ud med Conor Bradleys skade, som han pådrog sig i det skuffende nederlag mod Crystal Palace, der endte 0-1 på Anfield.

Det har Jürgen Klopp bekræftet på et pressemøde forud for Liverpools Europa League-opgør mod Atalanta.

– Conor Bradley er ikke klar. Han er måske klar i starten af maj. Han overstrak sine ledbånd mod Crystal Palace. Det er ikke voldsomt seriøst, men det er seriøst nok til, at han ikke er med, sagde Jürgen Klopp på pressemødet.

Heldigvis for Liverpool er Trent Alexander-Arnold blevet klar forud for kampen mod Atalanta, hvor Liverpool virkelig skal jagte et mirakel i Bergamo.

Det første opgør sluttede nemlig helt sensationelt 0-3 på Anfield, da italienerne chokerede hele fodboldverdenen såvel som Liverpools magtesløse spillere.

Kampen spilles torsdag den 18. april klokken 21, og den kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P