Champions League

Enrique efter triumf: Kun vores tilhængere troede på det

PSG lavede tirsdag aften et flot comeback, da de vendte 2-3 fra den første kvartfinale mod Barcelona til samlet 6-4. Ifølge cheftræner Luis Enrique var det kun PSG’s tilhængere som troede, det var muligt.

Luis Enrique fejrer PSG's sejr over FC Barcelona i Champions League.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona stod med en halv fod i semifinalen.

Catalanerne havde nemlig vundet første kamp mod PSG med 3-2 i Paris. Men PSG kom tilbage tirsdag aften.

Det skete blandt andet efter, at Barcelonas midterforsvarer Ronald Araujo blev udvist en halv time inde i kampen, hvor Barcelona ellers var foran 1-0. Kampen på Camp Nou endte 1-4 til PSG.

Derfor var det naurligvis også en glad Luis Enrique, som for første gang var tilbage på den hjemmebane, hvor han i 2015 vandt en historisk treble som træner og tidligere i endnu havde en flot karriere som spiller.

– Jeg er meget stolt. Jeg tror, kun vores tilhængere troede på, at vi havde en mulighed, en chance for at gå videre til næste fase. Og nu er vi der, fortalte Enrique efter kampen til TNT sports.

– Vi startede i en utrolig rytme og tog kontrol over bolden. Første gang de kommer ind i vores felt, scorer de. For mig var det meget uretfærdigt, men vi ændrede ikke måden, vi spiller på. Jeg så ikke det røde kort, men det gjorde det sværere for Barca og bedre for os.

På spørgsmålet om, hvorvidt PSG kan vinde turneringen, er Luis Enrique ikke i tvivl.

– Selvfølgelig, det er vores ånd. Det er vores håb. Vi kan mærke på vores tilhængere, at de mener, vi viser den rigtige rigtige karakter, og vi kommer til at kæmpe for at gå i finalen.

PSG møder i semifinalerne Dortmund, som slog Atletico ud af turneringen. Kampene afvikles den 30. april og 7. maj, hvor Dortmund har hjemmebane i første kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P