Dortmund-træner efter triumf: Fuldt fortjent
Efter den samlede sejr mod Atletico Madrid træder den tyske storklub nu ind blandt de sidste fire i turneringen.
Borussia Dortmund er i semifinalen i Champions League for første gang siden 2013.
Og det er en stor triumf for klubben ifølge træner Edin Terzic.
– Jeg er ekstremt glad, ekstremt tilfreds og meget, meget stolt af holdet og klubben. Atmosfæren på stadion var ekstraordinær, siger han til klubbens hjemmeside.
Blitzkrieg! Lynscoringer sender Dortmund videreTyskerne tabte det først opgør i Spanien med 2-1, og deres tirsdagens 4-2 sejr gjorde det så tæt og dramatisk som muligt.
– Vi mistede ikke troen undervejs, og vi holdte fast i det, vi tror på. Jeg synes, det er fortjent, vi går videre. Det er meget stort for klubben, siger Edin Terzic.
Borussia Dortmund skal i semifinalen mød PSG, som de allerede mødte i gruppespillet.
I de to kampe i gruppespillet vandt franskmændene det første opgør med 2-1. I gruppens sidste runde, spillede de to hold 1-1.
Altså en lille fordel til Mbappé og co. Men Terzic tror på sit hold.
– Den første kamp på deres bane kunne vi ikke lide. Den anden kamp i Dortmund var meget anderledes, tæt, men vi kom tættere på sejren, end de gjorde.
Vi er meget mere solide nu, end vi var i september og december, siger han.