Champions League

Pedri inden PSG: Sæsonens vigtigste kamp

FC Barcelona tager tirsdag aften imod Paris Saint-Germain. Her står der en billet til Champions League-semifinalerne på spil, og Pedri kalder det inden startfløjt for “sæsonens vigtigste kamp”.

FC Barcelonas Pedri på et pressemøde inden Champions League-kvartfinalen mod Paris Saint Germain.
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor FC Barcelona var nærmest synonym med Champions League-semifinalerne.

Sådan har det dog langt fra været de senere år, men tirsdag aften har den catalanske storklub muligheden for at leve op til fordums europæiske dominans.

Således skal man “bare” sørge for ikke at tabe hjemme mod Paris Saint-Germain i Barcelona tirsdag aften.

Forud for kampen sætter midtbane-profilen Pedri ord på det, der venter – og kampens betydning er ikke til at tage fejl af.

– De her kampe er den slags, som alle fodboldspillere vil spille med en masse iver og energi for at give vores fans noget at juble over.

– Mest af alt handler det om at have bolden, være fysisk stærke i duellerne – og vinde så mange af dem som muligt.

– Hvem end der kommer til at kontrollere bolden, kommer også til at afgøre kampen. Det er den vigtigste kamp, vi har haft i denne sæson, siger Pedri til FC Barcelonas egen tv-kanal.

De to klubbers første møde endte med 2-3 til Barca i Paris.

Tirsdagens Champions League-kvartfinale fløjtes i gang i Barcelona klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P