Officielt: AC Milan skriver lang kontrakt med ung midt
AC Milan har tirsdag offentliggjort forlængelsen af et af klubbens store talenter, som har skrevet under på en ny kontrakt, som binder parterne de næste mange år.
Han bærer allerede anførerbindet på klubbens U19-mandskab og har også fået debut for AC Milans førstehold.
Kevin Zeroli er en mand, som man tror på i den italienske storklub. Så meget, at man nu har forlænget kontrakten den 19-årige centrale midtbane.
Sidste år indgik parterne ellers en kontraktforlængelse med udløb i sommeren 2027, men nu er der altså indgået en dugfrisk aftale.
Den 19-årige italiener med de nigerianske rødder har nemlig lagt et år mere på sin aftale med AC Milan, og derfor udløber aftalen efter sæsonen 2028.
Midtbanespilleren har fået debut på cheftræner Piolis mandskab, hvor det er blevet til to indhop i Serie A og ét i Coppa Italia.
Zeroli har taget rejsen op gennem Rossoneris talentakademi. I denne sæson har han tørnet ud for klubben U19-mandskab, som fredag spiller semifinale i Youth League mod FC Porto.
Bekræftet: FCK sender angrebstalent til italiensk storklubZeroli startede på AC Milans talentakademi i 2010. På U19-holdet har han spillet sammen med danske Alexander Simmelhack.