Arteta håber på stjerner: Ikke haft lang tid til at hvile
Mikel Arteta vil nødigt undvære to af sine allervigtigste spillere, når ‘The Gunners’ onsdag aften tørner sammen med Bayern München til returopgøret af Champions League-kvartfinalen.
Det er kun to dage siden, at Arsenal var i aktion i Premier League.
Onsdag er The Gunners allerede i aktion igen, når Bayern München byder velkommen på Allianz Arena til en knald eller fald kamp i Champions League-kvartfinalen.
Den korte hviletid imellem de to opgør, har da også gjort Mikel Arteta nervøs for, hvorvidt to af holdets absolutte stjerner bliver klar.
Både Arsenals anfører, Martin Ødegaard, og Bukayo Saka blev småskadede imod Aston Villa, og derfor er der tvivl om de bliver klar.
– Vi har haft mindre end 48 timer til at komme os ovenpå kampen imod Aston Villa, og vi har ikke trænet meget. Så vi kommer til at se dem [Bukayo Saka og Martin Ødegaard, red.] an i morgen.
Kampen er af afgørende betydning for Arteta og co, hvilket den spanske manager også understregede på pressemødet forud for kampen.
– Al forberedelse har været for at opnå Champions League-semifinalen. Alt vi har gjort de sidste ti måneder og sidste sæson.. I morgen har vi muligheden for at realisere det.
Champions League-kvartfinalen imellem Arsenal og Bayern München er stadig pivåben, da opgøret i London sluttede 2-2.
Returopgøret af kvartfinalen fløjtes i gang onsdag aften klokken 21:00, og du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.