Championship

Engelsk traditionsklub rykker op i Championship

Portsmouth har været væk fra den næstbedste række i England i 12 år. Tirsdag aften sikrede Pompey sig billetten til den næstbedste engelske række i næste sæson, da Barnsley blev besejret i League One.

Portsmouth i kamp i FA Cuppen mod Tottenham
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Portsmouth var en fast bestanddel af Premier League op igennem 00’erne, men 2010’erne var langt fra gode for den engelske traditionsklub.

Klubben var helt nede og vende i League Two indtil 2017, hvor turen gik op i League One. Og tirsdag aften sikrede Portsmouth sig så en ny oprykning.

Klubben lå inden dagens kamp mod Barnsley nummer ét i den tredjebedste række, og en sejr ville sikre Portsmouth en af de to øverste pladser i rækken.

Det startede ellers skidt for det blå-klædte hjemmehold. Gæsternes kom foran efter bare seks minutter, men Portsmouth svarede igen tre minutter senere ved Kusini Yengi.

Kampen skulle helt hen til en times spil for at finde sin næste scoring. Her kom Barnsley – som inden dagens kamp lå på femtepladsen – på ny foran, og det lignede længe kampens sidste scoring.

Men syv minutter før tid udlignede Colby Bishop på straffespark, og få sekunder før kampen gik ind i tillægstiden sendte Conor Shaugnessy Fratton Park i ekstase.

Portsmouth vinder kampen 3-2 og er dermed sikret en plads i næste års Championship. Derby, Bolton og Peterborough kæmper alle om andenpladsen, som giver direkte oprykning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P