Champions League

Ancelotti inden City: Han var ikke så synlig i første kamp

Real Madrid skal onsdag forsøge at spille sig i semifinalen i Champions League, når Manchester City venter på Etihad. Og det bliver en tæt kamp, lyder det fra spaniernes manager forud for opgøret.

Carlo Ancelotti udtaler sig på pressemøde forud for Champions League-kvartfinalen mellem Manchester City og Real Madrid
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det var frem og tilbage i sidste uge, da Real Madrid og Manchester City spillede 3-3 på Bernabeu.

Den første kvartfinalekamp i Champions League havde alt det, man kunne forvente, når to af planetens allerdygtigste spillere for de allerstørste hold tørner sammen.

Onsdag aften står så returopgøret mellem de to europæiske sværvægtere, og her forudser Carlo Ancelotti, at det bliver endnu en tæt affære.

– Den sidste kamp var tæt. Alt kan ske nu. Vi tror på, vi har den fornødne kvalitet til at skabe problemer, udtaler Real Madrids manager på pressemødet mandag forud for opgøret.

Det var en hæsblæsende kamp i tirsdag, og og den 64-årige erfarne italiener tror på en ny storkamp onsdag aften på Etihad.

Carlo Ancelotti udtaler sig på pressemøde forud for Champions League-kvartfinalen mellem Manchester City og Real Madrid
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

– Der er mange stærke hold i Europa, der kæmper om at vinde denne turnering. Kampe mod City har altid været spektakulære. I morgen bliver det samme.

City scorede tre gange i første kamp, men ingen af målene faldt fra stjernen Erling Haaland. Han blev pakket godt ned af Reals forsvar, men han er stadig en farlig herre, lyder det fra Ancelotti.

– Hvis vi taler om spillere, så er Haaland en af de farligste spillere, City har. Han var ikke så synlig i den første kamp, men Haaland er muligvis en af de bedste angribere i verden lige nu. Han er altid farlig, slutter Ancelotti.

På pressemødet var også Jude Bellingham til stede, og her satte englænderen ord på nogle af sine kvaliteter – og det er ikke “bare” at score mål, lyder det.

Onsdagens returopgør mellem Manchester City og Real Madrid på Etihad fløjtes op klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Bellingham: Jeg kan så meget mere end bare at score mål

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P