Premier League

Villas Watkins nyder at sætte kritikere på plads

Den 28-årige Aston Villa angriber har indtil videre scoret 19 mål i den her sæson.

Ollie Watkins fejrer Aston Villas sejr mod Arsenal i Premier League.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Ollie Watkins har lagt billet ind på den gyldne støvle i Premier League i denne sæson.

Det var der ikke mange, der forventede inden sæsonen. Og angriberen er da også selv glad for at sætte nogle kritikere på plads.

– Den anden dag satte jeg TalkSPORT på på vej til træning. Her hørte jeg Simon Jordan sige, han ikke var bange for, at jeg eller Aston Villa ville give Arsenal problemer, siger han til The Athletic.

Men Simon Jordan og andre tvivlere tog fejl. Aston Villa vandt kampen og satte en tyk streg under deres kandidatur til en top-fire placering denne sæson.

– Det er dejligt at modbevise kritikerne. Det er dejligt, at Simon Jordan skal æde sine egne ord, siger han.

Ollie Watkins er kun ét mål bag Erling Haaland på topscorerlisten i Premier League. Og han fortæller i interviewet, at han er meget fokuseret på at blive topscorer i den her sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P