Bundesligaen

Medie: Bayern-legende færdig efter næste sæson

Næste sæson kan en af de allerstørste i Bayern Münchens historie angiveligt slutte sin fodboldkarriere – det tyske medie Kicker erfarer nemlig, at det bliver Thomas Müllers sidste.

Thomas Müller for Bayern München.
Foto: Michaela Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Thomas Müller er en Bayern-legende uden lige.

Den tyske fodboldlegende er indbegrebet af en one-club-player – han har nemlig aldrig forladt den sydtyske storklub.

På trods af, at det tyske fodboldikon tidligere på sæsonen underskrev en kontraktforlængelse frem til 2025, så ser det også ud til at være den sidste.

Thomas Müller for Bayern München.
Foto: Michaela Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge det tyske medie Kicker er der stor sandsynlighed for, at Müller indstiller karrieren efter næste sæson.

Hvis mediet får ret, så kan Bayern-legenden stadig nå at blive den spiller, som optræder allerflest gange for den sydtyske storklub.

I skrivende stund står Müller noteret for svimlende 701 kampe for Bayern München, hvor han kun er overgået af Sepp Maier med 709.

I sine mange Bayern-optrædener har Thomas den 34-årige Raumdeuter scoret 240 mål og lagt op til 265.

Igennem sine mange år i klubben har trofæhøsten også været ganske indbringende.

I Müllers trofæskab er der svimlende 33 trofæer, hvoriblandt der er 12 Bundesliga-titler, to Champions League-titler og VM-trofæet fra 2014.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P