Serie A

Vild fødselsdagsafsløring: Forlader Lazio til sommer

I en af de mere kuriøse udgaver af slagsen, meddeler Felipe Anderson, at han forlader Lazio til sommer. Ifølge Fabrizio Romano skifter offensivprofilen til Palmeiras.

Felipe Anderson for Lazio i Serie A
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Felipe Anderson har fødselsdag i dag, mandag. Og alle der går ind på brasilianernes Instagram-profil kan følge med i festlighederne.

Men så, lige pludselig – midt i lys og lagkage – dukker der en mere officiel story op. Han skriver til sine følgere på det sociale medie, at han forlader Lazio på en fri transfer til sommer.

I opslaget skriver den 31-årige brasilianer, at han og Lazio ikke kan blive enige om rammerne for en forlængelse.

Det er også noget, som transferjournalisten Fabrizio Romano har opfanget. Og italieneren tilføjede, at Lazios rival Juventus er interesserede i at hente Felipe Anderson.

Torino-klubben har angiveligt sendt deres endelige kontrakttilbud til Andersons lejr og venter nu bare på, at der skal forhandles, skriver han.

Vild udvikling – på vej til hjemlandet

Få minutter senere kom der så en ny melding fra Fabrizio Romano.

Felipe Anderson har angiveligt afvist kontrakttilbuddet fra Juventus. Han vil i stedet til Palmerias i hjemlandet, Brasilien af familiære årsager.

Det må alt andet lige være en god nyhed for danske Gustav Isaksen, som kan se frem til, at han konkurrent til spilletiden forlader klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P