Uhre kickstartede Philadelphias comeback
Mikael Uhre kom ind fra bænken og fik en afgørende rolle i Philadelphia Unions comeback søndag.
Philadelphia Union fik søndag aften dansk tid reddet sig et point, selvom det på et tidspunkt så uhyre svært ud.
Det ene point kan i høj grad tilskrives Mikael Uhre, der ellers tog plads på bænken fra start.
Således blev den tidligere Brøndby-angriber sat på banen midtvejs i anden halvleg, hvorefter han scorede det ene af to Philadelphia Union-mål i 2-2-kampen mod Atlanta United.
Opgøret forblev målløst indtil 10 minutter inde i anden halvleg, hvor Atlanta United kom på 1-0.
Allerede otte minutter senere fik Caleb Wiley så fordoblet hjemmeholdets føring, og så så det for alvor svært ud for Mikael Uhre og resten af Philadelphia Union.
Ved stillingen 2-0 og med 65 minutter spillet blev den danske angriber dog sendt i aktion, og i det 73. minut fik han reduceret til 2-1.
Blot fire minutter senere og så stod der pludseligt 2-2, hvilket altså også blev kampens resultat.
Mikael Uhre er nu oppe på tre scoringer i MLS i denne sæson.
Philadelphia Union kravler med det ene point op på tredjepladsen i den østlige konference, hvor man har to point op til Lionel Messis Inter Miami på førstepladsen.
Inter Miami har spillet to kampe mere end Uhre og co.