Randers spiller sig langt væk fra stregen med sejr i Vejle
Randers FC hentede søndag eftermiddag tre point i Nørreskoven, da Vejle Boldklub bød op til dans.
Randers FC sejrede søndag med 1-2 over Vejle Boldklub i Nørreskoven.
Hjemmeholdet forsøgte ellers med at comeback, men nåede aldrig mere end at få reduceret.
Randers kom foran efter små 20 minutter, da Ernest Agyiri fandt en helt fri Daniel Høegh ved forreste stolpe på et hjørnespark.
Den erfarne midtstopper udviste flot hovedstødsteknik og sendte bolden i mål uden chancer for Vejle-keeper Nathan Trott.
12 minutter inde i halvleg blev kronjydernes føring fordoblet.
Her stod Mads Enggaard for en flot assist, inden Mohamed Fuseini trykkede til på sin førsteberøring, hvorefter bolden passerede Nathan Trott nok en gang.
10 minutter senere var det så Vejles tur, da German Onugkha fik afsluttet et flot Vejle-angreb, da han ved hjælp af stolpen sendte en flad afslutning i mål.
Hjemmeholdet formåede dog ikke at komme yderligere på måltavlen, hvorfor man må tage til takke med et nederlag.
Sejren sender Randers FC op i toppen af nedrykningsspillet, hvorfra man nu har ni point ned til Vejle Boldklub under stregen.
For Vejles vedkommende betyder nederlaget, at man missede muligheden for at kravle over stregen og glide forbi både Lyngby Boldklub og OB.
Du kan se mål og highlights i videoen øverst i artiklen