Jupiler Pro League

Dolberg-dong: Anderlecht stryger til tops

Kasper Dolberg kom på tavlen, da Anderlecht tog en uhyre vigtig sejr i toppen af den belgiske Jupiler League imod Royale Union SG.

Kasper Dolberg fejrer sin scoring for Anderlecht.
Kasper Dolberg fejrer sin scoring til 1-0 imod Royale Union Saint-Gilloise. Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht har for alvor lagt sig i selen.

Den belgiske danskerkoloni tog nemlig en uhyre vigtig 2-1-sejr imod titeludfordrerne fra Royale Union Saint Gilloise.

Det startede også glimrende for Anderlecht, da Kasper Dolberg efter 11 minutter bragte hjemmeholdet i front.

Kasper Dolberg fejrer sin scoring for Anderlecht.
Kasper Dolberg fejrer sin scoring til 1-0 imod Royale Union Saint-Gilloise.
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Efter 37 minutter måtte en af klubbens helt store stjerner forlade banen på grund af en skade. Thorgan Hazard kunne ikke fortsætte kampen – belgieren blev erstattet af Francis Amuzu.

I anden halvleg kom Royale Union bedre efter det, og gæsterne fik også en hjælpende hånd fra Anderlechts Zeno Debast.

Den unge belgiske stopper fik nemlig sit andet gule kort, som dermed blev vekslet til et rødt, da han begik straffespark.

Fra ellevemeterpletten eksekverede schweiziske Cameron Puertas til 1-1.

Brian Riemer valgte helt rigtigt, da han skulle erstatte den skadede Thorgan Hazard.

Den 31-årige belgiers afløser, Francis Amuzu afgjorde nemlig kampen efter 76 minutters spil, da han kom på enden af et godt fladt indlæg fra Killian Sardella.

I resten af opgøret holdt Anderlecht-defensiven tæt, og således slog Riemer og co. et lille hul ned til netop Royale Union, som er nærmeste udfordrer i det belgiske titelræs.

Der er nu tre point imellem de to klubber.

I opgøret var der også spilletid til Anders Dreyer, Kasper Schmeichel og Thomas Delaney, som blev skiftet ind efter Royale Unions udligning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P