
‘VK’ og Bologna klynger sig til top fire: Deler mod Monza
Thiago Mottas velsmurte Bologna-maskine kunne ikke lirke AC Monza-defensiven op, da de to mandskaber lørdag aften måtte dele i porten.

En målfest blev det næppe.
Lørdag aften bød Bologna velkommen til AC Monza, hvor ingen af mandskaberne kunne finde vej til netmaskerne.
I opgøret var der fuldtid til Victor ‘VK’ Kristiansen på sin vante venstreback-position, imens klubbens anden dansker, Jens Odgaard, sad ude med en skade.

Til trods for at opgøret ikke bød på nogen scoringer, så vidnede statistikkerne trods alt om et stort Bologna-overtag.
Med det ene point holder Bologna fortsat fast i fjerdepladsen, hvor der nu er fire point ned til AS Roma på femtepladsen i Serie A.
Dog har romerne stadig en kamp i hånden. Den bliver fløjtet i gang søndag klokken 18:00, og du kan se den på TV2 Play.
Med det ene point forbliver AC Monza på 11. pladsen, hvor klubben ligger a point med Fiorentina, som har to kampe i hånden.