Medie: Fransk profil er færdig i Juve til sommer
Han har spillet 204 kampe for Juventus, men til sommer forventes det, at den franske profil forlader Torino-klubben. Det melder et italiensk medie.
Adrien Rabiot har spillet i Juventus siden 2019.
Dengang hentede Serie A-klubben den franske midtbanespiller på en fri kontrakt fra Paris Saint-Germain.
Siden er det blevet til tre titler for Rabiot i Juventus, hvor parterne blandt andet har vundet det italienske mesterskab sammen i 19/20-sæsonen.
Men eventyret mellem Rabiot og Juventus lakker mod enden. Det melder Calciomercato.
Ifølge det italienske medie er 29-årige Rabiot nemlig færdig i Torino-klubben til sommer.
Midtbanespillerens kontrakt står til at udløbe denne sommer, og selvom Calciomercato melder, at parterne tidligere har været i forhandling om en forlængelse.
Både Juventus og Rabiot skulle dog begge nu være indstillet på, at der ikke skal laves en ny aftale.
Derudover melder mediet, at Rabiot især skulle være interesseret i at prøve kræfter med Premier League.
Udover 204 kampe for Juventus og 227 kampe for PSG har Adrien Rabiot også spillet 43 A-landskampe for Frankrig.