Kolding fortsætter stimen hjemme mod Vendsyssel
Kolding IF er fortsat ubesejret i 2024, efter man lørdag tog imod Vendsyssel FF på hjemmebane.
En målløs affære.
Det var, hvad der lørdag eftermiddag udspillede sig i Kolding, hvor Vendsyssel FF var på besøg.
Men selvom kampen bød på et clean sheet til hvert af de to mandskaber, så er det samtidig et vidnesbyrd om, at Kolding IF er noget nær umulig at slå i 2024.
I hvert fald har Kolding med 0-0-kampen nu spillet syv kampe i streg uden at tabe – og har altså endnu ikke tabt i foråret.
En imponerende bedrift af oprykkerklubben, der samtidig aktuelt nu indtager tredjepladsen – i hvert fald for en stund.
Det er nemlig særdeles tæt i NordicBet Ligaens oprykningsspil – med undtagelse af AaB og Sønderjyske, der er stukket helt af.
Kolding indtager således tredjepladsen i landets næstbedste række med samme antal point som FC Fredericia og Vendsyssel, mens Hobro IK ligger på sjettepladsen blot én point efter.
FC Fredericia har muligheden for at tilbageerobre tredjepladsen søndag klokken 14.00, når Sønderjyske slår vejen forbi.