Chelsea topper liste med enorme summer til agenter
Lommerne er dybe i Chelsea, hvilket må siges at være en gevinst for fodboldens mange agenter.
Ingen Premier League-klub har betalt mere til fodboldens mange agenter end Chelsea det seneste år.
Det viser en opgørelse, som det engelske fodboldforbund har offentliggjort.
Således har den blå London-klub brugt imponerende 75 millioner pund – svarende til 655 millioner kroner – på agenter de seneste to transfervinduer.
Listens andenplads indtages af Manchester City med 60,6 millioner pund, mens Manchester United er nummer tre med 34,1 millioner pund.
Nedenfor kan du se en top 10 over de Premier League-klubber, som har haft de største udgifter til agenter de seneste to transfervinduer
1. Chelsea – 75,1 millioner pund (665 millioner kroner)
2. Manchester City – 60,6 millioner pund
3. Manchester United – 34,1 millioner pund
4. Liverpool – 31,5 millioner pund
5. Arsenal – 24,8 millioner pund
6. Aston Villa – 21,2 millioner pund
7. Tottenham – 19,7 millioner pund
8. Newcastle – 18,9 millioner pund
9. Bournemouth – 16 millioner pund
10. West Ham – 13,9 millioner pund
Chelseas enorme beløb til agenterne skyldes særligt de mange transfers, der er blevet foretaget i klubben.
Selvom det er blevet til en førsteplads hvad angår beløb til fodboldagenter, så indtager Chelsea blot niendepladsen i Premier League-tabellen.