Tuchel om skadesproblemer: Ser ikke ud til at stoppe
Tuchel vælger derfor truppen mod FC Köln i weekenden med henblik på returkampen i Champions League mod Arsenal.
Skaderne har haft stor indflydelse på sæsonen. Og det ser ikke ud til at stoppe.
Det er den nedslående Bayern München-melding fra træner Thomas Tuchel frem mod weekendens kamp i Bundesligaen.
– Jeg ved ikke, om der er én grund til alle skaderne. Men faktum er, at der er for mange skader, og vi undersøger årsagerne, siger Tuchel ifølge Kicker.
I tirsdagens opgør mod Arsenal måtte Serge Gnabry udgå med en muskelskade undervejs. Og efterfølgende viste det sig, at også Leroy Sane pådrog sig en skade.
Sane sidder over i weekendens kamp mod FC Köln, og så vil man undersøge muligheden for, at kantspilleren kan blive klar til returkampen mod Arsenal.
– Det er ikke muligt at komme sig helt med det kampprogram, der er nu. Sådan vil det være resten af den her sæson. Det handler om, hvor mange smerter han kan udholde, siger Tuchel,
Bayern-træneren fortæller, at trup-udtagelsen mod FC Köln kommer til at bære præg af situationen.