
Hobro tager sejren over AaB med to scoringer i tillægstiden
AaB måtte tage tomhændet hjem, da Oscar Hiljemarks tropper lagde vejen forbi Hobro fredag aften.

Bedst som AaB troede, de havde vundet, slog Hobro IK til.
Der skulle 87 minutter til, før AaB fik netmaskerne til at blafre, men to scoringer i overtiden sikrede en 2-1-sejr til Hobro IK.
Således gik det til fredag aften, da der var dømt nordjysk lokalopgør i NordicBet Ligaen mellem Hobro IK og AaB.
Jubril Adedeji kom på måltavlen for gæsterne, mens Mathias Kristensen satte gang i comeback’et for Hobro IK i det 91. minut.
I det sjette tillægsminut var det Frederik Christensen, der gav AaB dødsstødet.
AaB ligger fortsat på førstepladsen i Danmarks andenbedste liga, mens Hobro ligger på sjettepladsen.

Det er dog tæt i bunden af tabellen i Oprykningsspillet, hvor der blot er et enkelt point mellem Hobro og FC Fredericia, der ligger på tredjepladsen.
Se alle højdepunkterne i videoen øverst i artiklen