3F Superligaen

Frustreret Søren Krogh: Kan ikke bruge det her til noget

Det var en mildest talt frustreret OB-cheftræner, der efter kampen stillede op til interview efter nederlaget til Viborg FF.

Søren Krogh under Superligakampen mellem Ob og Viborg FF.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

13 hjemmekampe uden sejr i denne sæson.

Faktisk er det over 11 måneder siden, OB sidst vandt på Nature Energy Park.

Fredag aften tabte fynboerne til Viborg i en kamp, hvor intet rigtigt klikkede for hjemmeholdet. Derfor var det også en frustreret Søren Krogh, der efter kampen stillede op til interview.

– Det er ret simpelt for mig i dag. Viborg var bedre, og vi er ikke med. På trods af at vi kommer foran for en gang skyld på hjemmebane, så lukrerer vi ikke på det, og ender passive i vores defensive blok.

– Jeg kan ikke bruge det til noget det her, lyder det fra OB’s cheftræner, Søren Krogh, til Viaplay efter kampen.

Sren Krogh kan ikke rigtig pinpointe, hvor det er, at den er gal på OB-holdet, men han ved, hvor han skal kigge til at starte med.

– Nej, det skal vi kigge på rent spillemæssigt. Det, jeg kan kigge på, er, hvordan vi agerer i vores strukturer, i vores formationer og så videre.

– Jeg synes jo egentlig, at det, der sker, er, at vi bliver passive, når vi ikke er på bolden, og også for passive i dag. Og det sætter sig i det offensive også, hvor vi laver masser af dårlige beslutninger og giver bolden væk ved deres mål. Altså det er langt, langt under, hvad vi kan præstere, siger han.

Fenger efter nederlag: Skal fandeme tage os sammen

OB skal igen i aktion i Superligaen fredag den 19. april, hvor Randers FC venter på Cepheus Park.

Den kamp starter klokken 19:00 og kan ses på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P