3F Superligaen

Pentz om landsholdsvæggen: En kæmpe ære

Torsdag blev Brøndbys østrigske keeper, Patrick Pentz, præsenteret på Brøndbys landsholdsvæg. Det er noget, som den 27-årige keeper er meget stolt af.

Patrick Pentz rpber af medspillerne, mens han forsøger at holde buret rent for Brøndby IF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Brøndby IF har man en væg, som man er meget stolt af.

Den hedder ‘landsholdsvæggen’, og alle spillere, der noterer sig for landholdsoptrædener, mens de er på kontrakt i klubben fra Vestegnen, får deres navn på væggen.

Den seneste tilføjelse til den mytiske væg er den 27-årige keeper, Patrick Pentz, der for nylig optrådte for sit landshold, Østrig.

Og det er noget, som østrigeren er rigtig tilfreds med.

– Mit skifte til Brøndby har givet mig muligheden for at spille fast igen, og det jeg mødte her var en stor familie. Alle i klubben har været fantastiske overfor mig, og det har givet mig selvtillid på banen, udtaler Pentz til klubbens egen hjemmeside.

Faktisk er Pentz enestående på væggen. Hans nationalitet er i hvert fald.

– Det er selvfølgelig en kæmpe ære for mig at få mit navn på landsholdsvæggen, og så endda som den første østriger, uddyber Pentz til klubbens hjemmeside.

Det er første sæson, Pentz befinder sig i Brøndby, og det er endnu uvist, om østrigeren fortsætter karrieren på Vestegnen efter sæsonen.

Den dygtige keeper er nemlig blot på leje fra Bayer Leverkusen.

Pentz er i alt noteret for fem optrædener for Østrig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P