Conference League

Olympiakos slår Fenerbahce i vildt målorgie

Der var virkelig smæk på, da Olympiakos torsdag aften slog gæsterne fra Fenerbahce 3-2 i Conference League.

Olympiakos jubler, efter de har bragt sig foran mod Fenerbahce.
Foto: Louiza Vradi/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var en heftig kamp, der torsdag aften udspillede sig mellem Olympiakos og Fenerbahce i Conference League.

Olympiakos kunne ånde lettet op, selvom det kortvarigt så ud til, at det græske mandskab ville smide en 3-0 føring.

Der gik ellers blot otte minutter, før Kostas Fortounis bragte hjemmeholdet foran.

Kort efter var Fortounis ligeledes i den assisterende rolle, da han gav Jovetic bolden, hvorefter han bragte grækerne foran 2-0.

Og det overlegne målshow fortsatte da også i anden halvleg, hvor Chiquinho gjorde ondt til værre for Fenerbahce, da han i det 57. minut gjorde det til 3-0.

Men så vendte kampen ellers på en tallerken.

I det 68. minut fik Fenerbahce et straffespark, som Dusan Tadic konverterede til mål.

Kort efter, i det 74. minut, sendte Can Kahveci for alvor chokbølger ud på tribunerne, da han reducerede yderligere til 3-2.

Det helt store mirakel udeblev dog, da kampen sluttede 3-2 til Olympiakos.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P