Champions League

Efter racisme i studiet: PSG og Barca boykotter TV-station

Movistar+ fik ikke så meget som en eneste kommentar fra hverken Paris Saint-Germain eller FC Barcelona efter onsdagens Champions League-opgør. Og det skyldes noget, der blev sagt i studiet om FC Barcelonas Lamine Yamal før opgøret.

Lamine Yamal bliver skiftet ind af FC Barcelona-træner Xavi
Foto: REUTERS/Albert Gea

Er man bruger af Movistar+, så blev man nok lidt skuffet i nedtakten fra opgøret mellem Paris Saint-Germain og FC Barcelona onsdag aften.

Her var det nemlig ikke meget indhold, der kunne præsenteres. Det skyldtes, at hverken PSG- eller FC Barcelona-spillerne ønskede at give interviews til kanalen efter opgøret.

Grunden til dette skal findes i optakten til kampen. Her kom ekspert på kanalen, den tidligere Atletico Madrid-assistent, Mono Burgos, med en kommentar, som flere medier efterfølgende kalder for racistisk.

Da TV-kanalen viste billeder af det unge Barca-stjerneskud Lamine Yamal under opvarmningen, sagde Burgos således:

– Han skal passe på og gøre sig umage. Hvis tingene ikke går godt, kommer han til at arbejde ved et lyskryds.

Kommentaren blev efterfulgt af grin i studiet, men det var øjensynligt kun i studiet, at kommentaren blev fundet morsom.

Kommentaren er nemlig efterfølgende blevet ansat for at være racistisk og diskriminerende på baggrund af klasse, da den henviser til personer, der tikker ved biler, som holder for rødt lys.

Og det faldt altså ikke i god jord hos hverken PSG eller FC Barcelona, der begge valgte at gå udenom Movistar+ i mixed zone efter kampen.

– Jeg forstår, at mange seere forventede, at vi skulle snakke med Barca efter kampen. Men både PSG og Barca meddelte os, at de ikke havde tænkt sig at lade sig interviewe til vores kanal, da de var meget vrede over en kommentar i vores studie. Derfor ville de ikke lave interviews med os, og jeg har selvfølgelig undskyldt herfra. Det burde vi også gøre fra studiet, siger journalist Ricardo Sierra ifølge Marca.

Hovedpersonen i selve hændelsen, Mono Burgos, har også efterfølgende sagt, at han er ked af at have stødt spillerne med det, som han troede var en uskyldig kommentar.

– Jeg ville ikke såre nogen med det, jeg sagde. Det er én ting, at vi taler om fodbold, men hvis man støder andre, så undskylder jeg offentligt. Det var ikke min hensigt, fortæller han ifølge Marca.

Kampen mellem Paris Saint-Germain og FC Barcelona endte med en 2-3-sejr til gæsterne fra Spanien, som altså tager et godt udgangspunkt med sig til returopgøret, som spilles på tirsdag.

Se alle highlights fra opgøret herunder

AC afgør vanvittig kamp mellem PSG og Barcelona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P