Portugisisk Fodbold

Amorim banker i bordet: Ingen samtale med Liverpool

Sportings cheftræner Rúben Amorim har været kædet kraftigt sammen med Liverpools ledige trænersæde, men på pressemøde forud for fredagens kamp har portugiseren afvist alle rygter.

Ruben Amorim i spidsen for Sporting i Portugal
Foto: Ritzau / Scanpix / by MIGUEL RIOPA / AFP

Rygterne om Rúben Amorim og Liverpool har været mange den seneste tid.

Det er ikke mange dage siden, det blev erfaret af tysk Sky Sport, at en samtale mellem Amorim og den engelske storklub havde resulteret i en mundtlig aftale.

Torsdag tog Sporting-træneren del i pressemødet forud for fredagens kamp mod Gil Vicente, og her blev Amorim spurgt ind til flere ting – blandt andet rygterne om Liverpool-samtalen.

– Lad os starte med det første spørgsmål: Det er sidste gang, jeg vil tale om min fremtid. Der var ingen samtale, og der er ingen aftale, cementerede Amorim stålfast til den fremmødte presse.

– Det eneste, vi alle ønsker her, er at blive mestre med Sporting, og intet har ændret sig. Jeg er Sporting-træner, og der var ingen samtale eller aftale med nogen klub, jeg er bare fokuseret på at arbejde for klubben, lyder det fra Amorim

Sporting med danske Morten Hjulmand i truppen indtager førstepladsen i den portugisiske liga, hvor der mangler syv kampe af sæsonen. Forspringet kan komme hele på syv point ned til Benfica, hvis Sporting besejrer Gil Vicente.

Amorim har leveret gode resultater i Lissabon-klubben, siden han overtog roret i 2020. Hans kontrakt udløber i sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P