Premier League

Medie: Real Madrid chokerer – vil købe United-stjerneskud

Real Madrid har angiveligt sat sig for, at købe en af Manchester Uniteds helt store stjerne, når sommerens transfervindue åbner.

Rasmus Højlund, Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo jubler sammen efter en Manchester United-scoring
Foto: Martin Rickett/PA via AP
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Real Madrid er ved at gøre sig klar til en kæmpetransfer denne sommer.

Sådan lyder flere rapporter fra det spanske ifølge det engelske medie Sky Sports.

Mediet beretter således, at den spanske storklub skulle være klar til at gribe ud efter en af de helt store Manchester United-stjerner i denne sæson.

Nærmere bestemt har Real Madrid udset sig det unge United-stjerneskud, Kobbie Mainoo, som i denne sæson har gjort sig yderst bemærket og virkelig er brudt igennem på midtbanen.

Ifølge oplysningerne, arbejder Real Madrid på at erstatte de aldrende midtbaneprofiler, som i en årrække nærmest har været synonym med den spanske storklub, Luka Modric og Toni Kroos.

Mediet skriver, at Real Madrid har holdt øje med Kobbie Mainoos store fremskridt den seneste tid, og at klubben ønske at hente ham til den spanske hovedstad allerede til sommer.

Den blot 18-årige Kobbie Mainoo har fået sit gennembrud på Manchester Uniteds førstehold i denne sæson.

Her noterer han sig for i alt 24 førsteholdskampe med tre mål og to assists til følge. Og de gode præstationer har yderligere ført til, at Mainoo også har fået debut på det engelske A-landshold.

Det unge talent ser dog ikke ud til at kunne forlade Manchester United uden videre, da parterne har kontrakt på hinanden frem til sommeren 2027.

Officielt: United-direktør forlader klubben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P