Bundesligaen

Medie: Keeper forlænger med Bayern – snart nummer ét

Manuel Neuer har siddet på tronen i Bayern Münchens mål de seneste mange år. Det kan dog meget vel ændre sig inden alt for længe.

Manuel Neuer i aktion for Bayern München på Emirates Stadium mod Arsenal.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I 2011 hentede Bayern München en ung Manuel Neuer i Schalke 04.

Siden har den i dag 38-årige keeper siddet tungt som førstevalg i målet i den sydtyske storklub.

Men som den fremskredne alder antyder, så kan den æra meget vel være forbi indenfor en overskuelig tidshorisont.

I hvert fald skriver både Sky Sports og Bild, at Bayern München er snublende tæt på at forlænge aftalen med 27-årige Alexander Nübel.

Der skulle være en mundtlig aftale om en kontraktforlængelse frem til 2030 på plads.

Som tilfældet har været det i denne sæson, så står han atter til at blive lejet ud til VfB Stuttgart, hvor han sammen med resten af klubben har imponeret stort i denne sæson.

Faktisk ligger Stuttgart aktuelt á point med Bayern München. Sidstnævnte indtager dog andenpladsen på en bedre målscore.

Når Nübel vender retur efter næste sæson, vil Manuel Neuer være 39 år, ligesom hans kontrakt står til at løbe ud i sommeren 2025.

Derfor mener Sky Sports, at Nübel meget vel kan ende med at være sydtyskernes førstevalg til den tid.

Samtidig skriver mediet, at det endnu er uvist, om Manuel Neuer kommer til at forlænge sin aftale frem til 2026, eller om han går på pension, når juni 2025 oprinder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P