
Medie: Juventus pønser på at slå kløerne i gammel kending
Han har allerede tørnet ud for Juventus af to omgange, men ifølge italienske Gazetta dello Sport så kan Atletico Madrid-angriberen Alvaro Morata være på vej en tredje omgang i den italienske storklub.

Han gjorde det i 2014 og i 2020. Og måske kan 2024 snart føjes på listen.
Den spanske angriber Alvaro Morata kender udmærket fornemmelsen af at skifte til Juventus, for han har spillet i klubben af to omgange.
Begge gange har han været i klubben i to år, inden han er skiftet videre. Og nu kan Morata være på vej til en tredje omgang i det norditalienske.
Det skriver italienske medie Gazetto dello Sport, som mener at vide, at Juventus forsøger at skippe Moise Kean til sommer og planlægger at lade Atletico-angriberen overtage Keans plads i front.
Ifølge avisen så har 31-årige Morata stadig et hus i Torino og nærer fortsat mange følelser for byen.
Alvaro Morata har været i forrygende målform i denne sæson, hvor det samlet er blevet til 20 mål i 35 kampe i LaLiga og Champions League for Los Colchoneros.

Angriberen står i alt noteret for 185 kampe for Juventus med 59 mål til følge. Moratas kontrakt med Atletico Madrid udløber i sommeren 2026, så Juventus skal altså have penge op ad lommen, hvis de ønsker at hverve ham.
Alvaro Morata og Atletico Madrid møder onsdag aften Dortmund i den første kvartfinale i Champions League. Kampen sparkes i gang klokken 21, og den kan følges på TV3 Sport og Viaplay.