
Bayern München opdaterer på skadet målhelt
Serge Gnabry spillede en afgørende roller i Bayern Münchens kamp mod Arsenal tirsdag aften. Dagen derpå er meldingen nu, at han har pådraget sig en skade.

Serge Gnabry havde en begivenhedsrig tirsdag aften.
Foruden at starte inde i en Champions League-kvartfinale mod sin tidligere klub, så kom han også på måltavlen.
Det gjorde han, da han i det 18. minut fik gjort det til 1-1.
Det var dog ikke kun lutter lagkage for Bayern München-stjernen, der i det 70. minut af braget mod Arsenal måtte lade sig udskifte.
Bayern München har onsdag nu givet en status på, hvad der er sket med Serge Gnabry.
– Bayern München må klare sig uden Serge Gnabry for en stund.
– Kantspilleren pådrog sig en forstrækning i sit venstre baglår i 2-2-kampen mod Arsenal i Champions League-kvartfinalen, hvilket er blevet bekræftet af scanninger foretaget af lægestaben i klubben, skriver den sydtyske gigant på sin hjemmeside.
Udmeldingen bliver altså ikke mere konkret end at man må undvære den 28-årige tysker “for en stund”.
Det er derfor uvist, om han når at blive klar til returopgør på Allianz Arena onsdag den 17. april.