
Barca-juvel sætter flot Champions League-rekord
FC Barcelonas Lamine Yamal har nok en gang sikret sig en side i fodboldens historiebøger, efter han var at finde i startelleveren mod Paris Saint-Germain onsdag aften.

Lamine Yamal har allerede et hav af flotte rekorder tilknyttet sit navn.
Den yngste Barca-spiller nogensinde, den yngste spanske landsholdsspiller, den LaLiga-spiller til at score to gange i samme kamp og den mest scorende LaLiga-spiller under 17 år nogensinde. For bare at nævne nogle af dem.
Onsdag aften kan han nu tilføje endnu en rekord til CV’et.
Således skriver statistik- og analysevirksomheden Opta på det sociale medie X, at den 16 år og 272 gamle Barca-profil er den yngste nogensinde til at spille i en Champions League-kvartfinale.
Rekorden blev sat i og med at Lamine Yamal var på banen fra første fløjt, da FC Barcelonas og Paris Saint-Germains kamp blev fløjtet i gang.
Barca-juvelen snupper rekorden fra Lyons Rayan Cherki, der kom på banen i 2020.
Lamine Yamal står i alt noteret for 44 kampe for Barcas førstehold, hvilket har kastet seks scoringer og syv assists af sig.
FC Barcelona er i skrivende stund foran med 2-3 i Paris.
