Arteta er frustreret over to nemme Bayern-scoringer
Niveauet i den her del af Champions League er for stort til, at modstanderen må få så gode betingelser, mener Arsenal-træneren.
Arsenal må ikke give nemme mål væk, hvis de vil avancere til semifinalen i årets Champions League.
Så klar er meldingen fra Mikel Arteta, efter at hans mandskab på hjemmebane spillede 2-2 mod Bayern München.
– I den her turnering, kan du ikke give modstanderen noget som helst, og vi gav dem to mål i dag, siger spanieren ifølge The Guardian.
Kampen på Emirates bølgede frem og tilbage. Arsenal kom foran, inden gæsterne fra Tyskland med to hurtige scoringer tog teten. Blandt andet med en straffesparks scoring fra Harry Kane.
Den tidligere Tottenham-mand scorede på et straffe, og Bayern München havde i anden halvleg appeller for et nyt forsøg fra pletten. I overtiden var det Arsenals tur.
– Marginalerne er meget små i den her turnering, og det er meget svært at skabe chancer mod hold på det her niveau.
– Men jeg synes, vi viste rolighed. Især efter deres 2-1 mål. Her er det nemt at smide værktøjet væk og give modstanderne masser af plads. Men det gjorde vi ikke, siger Arteta.
Den 42-årige spanier fortæller, at han fornemmer stor tro i truppen på, at Arsenal kan tage til München og gøre det bedre.
Returkampen spilles onsdag i næste uge klokken 21:00.