Officielt: United-direktør forlader klubben
Manchester United har tirsdag eftermiddag offentliggjort, at klubbens sportsdirektør, John Murtough, forlader klubben efter 11 års tjeneste for De Røde Djævle.
Der er udskiftning på Manchester Uniteds direktørgange.
Med det nye ejerskab står De Røde Djævle overfor en større makeover, og den er allerede i fuld sving.
Klubben har tirsdag eftermiddag offentliggjort, at John Murtough fratræder sin stilling som fodbolddirektør i Manchester United.
Klubbens nye ejer, Sir Jim Ratcliffe, fortæller til klubbens hjemmeside:
– Vi vil gerne takke John for hans loyale tjeneste over de mange år, og for hans støtte og integritet under denne overgangsperiode.
En anden af klubbens ejere, Joel Glazer, har også taget afsked gennem klubbens hjemmeside:
– Efter 11 års ubeklageligt arbejde for klubben har John gensidigt aftalt med os, at nu er det rette tidspunkt at træde tilbage og give plads til den nye fodboldledelsesstruktur. Han vil altid være velkommen tilbage hos Manchester United som en ven af klubben.
Imens forlyder det, at Manchester United allerede har styr på planerne for fremtiden.
Ifølge Ben Jacobs står Newcastles nuværende sportsdirektør, Dan Ashworth, som er på orlov, klar til at overtage Murtoughs rolle i klubben.
Derudover står Jason Wilcox, som i skrivende stund er Southamptons sportsdirektør, klar til at overtage rollen som teknisk direktør, som Darren Fletcher sidder på.
Dog har klubben planer om at indstille Fletcher i en ny rolle.