Medie: Liverpool-kilde maner træner-rygter i jorden
Det portugisiske medie Record skriver, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen aftale imellem Sportings sensationstræner Ruben Amorim og Liverpool, som der ellers er blevet rapporteret.
Stik imod alt, der er blevet skrevet.
Tidligere tirsdag bragte flere medier, heriblandt Sky Sports i Tyskland, at Liverpool havde indgået en mundtlig aftale med Ruben Amorim.
Men… Ifølge det portugisiske medie Record, så er disse informationer ‘fuldstændig unøjagtige’, og klubbens søgen efter en ny arvtager til Jürgen Klopp er stadig i fuld gang.
Mediet erfarer, at en anonym Liverpool-kilde i en reaktion til nyheden som Sky Sports bragte, understregede, at klubben stadig analyserer en række kandidater til den ledige stilling.
Det er heller ikke så underligt, at Liverpool angiveligt er efter Ruben Amorim.
I den portugisiske liga sidder Sporting, som Amorim står i spidsen for, nemlig solidt forplantet på førstepladsen.
I skrivende stund har det portugisiske førerhold fire point ned til Benfica på andenpladsen, imens Amorim og co. har en kamp i hånden.
Du kan læse meget mere om den påståede mundtlige aftale med Liverpool lige her.
Sky: Mundtlig aftale mellem Liverpool og ny manager