
Av: Dansker skiftet ud – afløser scorer hattrick på et kvarter
Emil Riis må have haft svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, da holdkammeraten Milutin Osmajic tirsdag aften scorede et hattrick.

Ved stillingen 1-1 og med et kvarter tilbage blev danske Emil Riis skiftet ud i kampen mellem Preston og Huddersfield.
I stedet blev Milutin Osmajic sat på banen, og det må i dén grad siges at have givet pote for hjemmeholdet.
Da kampen var færdigspillet havde han nemlig scoret et vaskeægte hattrick, og Preston vandt dermed 4-1.
Det må samtidig have været svært for den tidligere Emil Riis at finde en passende grimasse, da den tidligere Randers-angriber fra bænken kunne se sin konkurrent hamre tre mål ind – velvidende, at det var mål, der skulle til for at sikre sejren.
Den tidligere OB’er Mads Frøkjær assisterede ved Milutin Osmajic’ sidste scoring.
Preston indtager med sejren nu ottendepladsen i Championship, mens Huddersfield kæmper for overlevelse på 21. pladsen.