Premier League

Nedturen fortsætter for Everton – får ny pointstraf

Everton har fået tildelt en ny pointstraf for brud på Premier Leagues regler om profit og økonomisk bæredygtighed. Det meddeler klubben mandag.

Everton hjørneflag på Goodison Park
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Først fik de fratrukket ti point, men efter en ankesag blev det korregeret til seks point.

Nu kan Everton dog se frem til en ny pointstraf. Det har klubbens meddelt på sine officielle kanaler mandag.

Klubben skriver, at de i januar i år blev anklaget af Premier League for at have brudt med de tilladte grænser for profit og bæredygtighed over en tre-årig periode, som sluttede med 2022/2023-sæsonen.

Og det har mandag fået konsekvensen for klubben.

En kommission under Premier League har meddelt, at klubben fratrækkes to point med øjeblikkelig virkning for de seneste overtrædelser. Dermed har Everton samlet fået fratrukket otte point i indeværende sæson.

Med mandagens pointstraf indtager Everton 16. pladsen i Premier League, kun to point over Luton Town under nedrykningsstregen.

Everton hjørneflag på Goodison Park
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton skriver, at klubbens juridiske hold lige nu arbejder på en appelsag, og derfor er der ingen yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Foruden den blåklædte Liverpool-klub har også Nottingham Forest fået fratrukket point i denne sæson som følge af brud på reglerne for profit.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P