Premier League

Medie: Liverpool har blikket rettet mod ny keeper

Liverpool har angiveligt udset sig en ny keeper, som Merseyside-klubben har tænkt sig at hente til sommer.

Et hjørneflag på Liverpools hjemmebane, Anfield.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Godt nok står den lige nu på Championship-fodbold for Anthony Patterson, men efter sommerens transfervindue kan han meget vel spille med i toppen af Premier League.

I hvert fald beretter fanmediet ThisIsAnfield, at Liverpool har øjnene rettet mod den 23-årige Southampton-keeper.

Liverpools angivelige interesse skal ses i lyset af en mindre kabale på målmandsposten i storklubben.

Først og fremmest mener mediet, at klubbens nuværende tredjevalg i målet, Adrian, med al sandsynlighed er fortid i Liverpool til sommer.

Han står således til at have kontraktudløb, og der skulle ikke være optræk til en ny aftale mellem parterne.

Dernæst skal der tages højde for Caomhin Kelleher, der ved flere lejligheder har fået vist sig flot frem i fraværet af Alisson i denne sæson.

De flotte præstationer kan, ifølge mediet, meget vel tænkes at få Kelleher til at søge videre i jagten på en tjans som førstevalg et andet sted – ligesom han har vist sig så godt frem, at han formentlig kommer til at have flere bejlere udefra.

Derfor skal der findes minimum én ny målmand i Liverpool, hvor Anthony Patterson altså lige nu skulle være et godt bud.

Liverpool har efter sigende holdt godt øje med Anthony Patterson det seneste stykke tid, men der er stadig én større udfordring.

Han skrev nemlig under på en femårig aftale med Southampton tilbage i september, og klubben står dermed stærkt i eventuelle forhandlinger.

Det forlyder dog, at et bud i luftlaget 85 til 130 millioner kroner burde være nok til at få Championship-klubben til forhandlingsbordet.

Anthony Patterson står noteret for mere end 100 kampe for Sunderland, hvor han fik debut tilbage i 2020/21-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P