Serie A

Juventus tager smal sejr over Fiorentina

I den italienske Serie A slog Juventus søndag aften Fiorentina, der var uden Oliver Christensen i målet.

Juventus' Federico Chiesa i duel med Fiorentinas Giacomo Bonaventura i Serie A.
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Oliver Christensen var som sædvanlig på bænken, da Fiorentina stillede op på Allianz Stadium i Torino.

Det er dog ikke sikkert, den danske keeper, som har fået to ligakampe denne sæson, kunne have gjort meget for at stoppe Juventus, der vandt kampen 1-0.

Hjemmeholdets enlige mål blev scoret af Federico Gatti, der efter 21 minutter prikkede bolden i mål efter et hjørnespark.

Altid farlige Dusan Vlahovic kom også på tavlen efter 33 minutter, men målet blev underkendt, da Weston McKennie lavede frispark i opspillet hertil.

Den Gamle Dame lægger dermed afstand til Bologna på fjerdepladsen i Serie A, mens de desperat forsøger at indhente AC Milan på andenpladsen.

Milaneserne er foran Juventus med seks point, mens Inter på førstepladsen er stukket af med 11 point ned og en kamp i hånden.

Napoli sejrer for første gang i fire kampe

Fiorentina ligger på tiendepladsen med et enkelt point ned til Monza og et enkelt point op til Torino.

Både Torino og Monza har dog spillet en kamp mere end Fiorentina.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P