Championship

Skæbnen forsejlet: Sæsonens første nedrykker er fundet

Engelsk fodbold har allerede fået sig en garanteret nedrykker, efter Rotherham fredag tabte med 0-1 hjemme mod Plymouth.

April måned er kun lige begyndt, men sæsonens første nedrykker er allerede fundet.

Der er her tale om Rotherham fra Championship i England.

Efter fredagens kamp hjemme mod Plymouth, hvor man tabte med 0-1, står det således nu klart, at Rotherham efter sommerferien spiller i den tredjebedste engelske række.

Kampens eneste scoring faldt efter en halv times spil, da Bali Mumba gjorde det til 0-1 for Plymouth.

Med nederlaget har Rotherham nu beskedne 23 point efter 41 kampe.

Dermed er nedrykningen altså nu en matematisk realitet, da man med fem kampe igen har 19 point op til Birmingham som nærmeste modstander på den rigtige side af nedrykningsstregen.

At Rotherham ikke kan nå Birmingham var dog en realitet allerede forud for fredagens kamp.

I stedet var det aftenens modstander, Plymouth, som var den eneste Championship-klub – på den rigtige side af stregen – indenfor rækkevidde.

Med seks kampe igen var der således 18 point mellem de to mandskaber, og Rotherham kunne altså ikke tåle at smide point resten af sæsonen – og slet ikke mod Plymouth.

Der er nu 21 point mellem de to klubber fra fredagens opgør.

Rotherham endte i forrige sæson på 19. pladsen i den næstbedste engelske række med 50 point, men blandt andet en stime på 15 nederlag i streg har altså gjort livet surt i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P