OB-profil om vandpjaskeri: Som at se tsunamier på Youtube
Tobias Slotsager var sammen med holdkammeraterne i OB på besøg i Lyngby fredag aften. Her var det ikke spillet på banen, der kom i fokus. Det var i stedet mængden af vand.
Det var i forvejen en kamp, hvor begge hold kunne leve med uafgjort.
Tilsæt dertil enorme mængder vand, og så får du ellers en 0-0-kamp.
Det var i hvert fald det, der skete, da OB slog vejen forbi Lyngby Boldklub fredag aften.
Efter slutfløjt har den unge OB-stopper Tobias Slotsager sat ord på opgøret overfor Viaplay.
Her er det ikke til at tage fejl af, at også han havde umuligt ved at ignorere den enorme mængde vand på banen.
– Der lå utrolig meget vand, det var helt vildt jo.
– Det er ligesom hvis man ser videoer på Youtube af tsunamier og der bare ligger vand over det hele.
– Men jeg synes, at anden halvleg blev lidt bedre. Men det er jo også svært, når man starter med en første halvleg, hvor man kun laver lange bolde, og så skal man pludseligt vænne sig til at spille igen.
– Så ingen af holdene kom helt ind i kampen, men det blev, som det blev, siger han til Viaplay.
Med pointdeleren har Vejle Boldklub nu muligheden for at overhale både Lyngby og OB søndag, når Viborg FF slår et smut forbi Nørreskoven.