Flot Brøndby-rekord til midtbanespiller – se top 10
Med 196 kampe overgår Josip Radosevic en populær forsvarsspiller på listen for flest kampe for udenlandske spillere.
Brøndby-spilleren Josip Radosevic kunne ikke bare glæde sig over derby-sejren i weekenden.
Med sin optræden har han overgået Auri Skarbalius, og er nu den udenlandske spiller med flest kampe i Brøndby-trøjen. Det var nemlig kroatens kamp nummer 196 i blå-gule farver.
Se top-10 over de udlændinge med flest Brøndby-kampe længere nede
30-årige Josip Radosevic kom til Brøndby IF fra Hajduk Split i 2018. Tidligere i karrieren har han blandt andet spillet i Napoli og RB Salzburg.
Der dukker et par store navne op på listen med flest kampe – og nok også én, som fans af Brøndby IF ikke er glade for at se.
Se top-10 her
1. Josip Radosevic. 196 kampe
2) Auri Skarbalius. 195 kampe
3) Johan Larsson. 182 kampe
4) Mattias Jonson. 172 kampe
5) Teemu Pukki. 165 kampe
6) Kamil Wilczek. 163 kampe
7) Simon Hedlund. 160 kampe
8) Hjørtur Hermansson. 157 kampe
9) Dan Eggen. 155 kampe
10) Anthony Jung. 145 kampe
(Kilde: brøndbystats.dk)