Medie: Newcastle vil hente bænket Arsenal-keeper
Newcastle United ser sig angiveligt om efter en ny målmand, og her har en fravalgt Arsenal-keeper fanget den rige klubs interesse.
David Raya virker efterhånden som Mikel Artetas mand mellem stængerne.
Den spanske keeper har i hvert cementeret sig som landsmandens førstevalg i Arsenal-buret i denne sæson.
Det har efterladt Aaron Ramsdale ude i kulden, hvorfor rygterne nu går på, at englænderen skal til at se sig om efter en ny arbejdsgiver.
Og her er der en klub længere nordpå, der skulle være interesseret.
Daily Mail mener at vide, at Newcastle United er interesseret i at hente Ramsdale.
Ifølge mediet er det også et skifte, der giver mening for Ramsdale, da han ser det som en mulighed for at få flere minutter i benene – eller handskerne, om man vil.
Den 25-årige keeper har blot optrådt seks gange i Premier League, en enkelt gang i både Champions League og FA Cup, mens han har fået to kampe i Carabao Cup.
Ramsdales mangel på spilletid har da også fået nogle fodboldkyndige i tale, der mener, at han er alt for god til at være nummer to.
Rygterne har også tidligere lydt, at Arsenal skulle være klar på at lade Aaron Ramsdale gå til sommer.
Ramsdale kom til Arsenal fra Sheffield United i august 2021 for lidt over 200 millioner kroner.
Arteta efter City-deler: Vi havde de bedste situationerHan har spillet 89 kampe for London-klubben, hvor han har holdt buret rent 32 gange og indkasseret 99 mål.