Championship

Sent drama: Ipswich stjæler alle tre point

En målrig 2. påskedag i Championship bød også på et sent drama, da Ipswich med en scoring i det 97. minut sikrede alle tre point imod Southampton.

Championship-kampen imellem Ipswich og Southampton.
Foto: Andrew Couldridge/Action Images/Ritzau Scanpix
| Portman Road | 1 apr 202418.30
Ipswich
Ipswich
v v t v v
3 : 2
Slut
Southampton
Southampton
t t v v u
L. Davis
13′
N. Broadhead
68′
J. Sarmiento
90’+7′
C. Adams
14′
A. Armstrong
23′

Bedre sent end aldrig.

På 2. påskedag lykkedes det for Ipswich at vende 1-2 til 3-2 imod Southampton med en scoring i det 97. minut.

Hjemmeholdet kom da også bedst fra start, da Leif Davis efter 13 minutters spil lynede en kanonkugle ind bagved Gavin Bazunu i Southampton-målet.

Championship-kampen imellem Ipswich og Southampton.
Foto: Andrew Couldridge/Action Images/Ritzau Scanpix

Ipswich-glæden var dog ganske kortlivet, da Che Adams, direkte efter, at Southampton havde givet bolden, udlignede.

Ni minutter senere var der dobbelt op på Armstrong, da Stuart Armstrong fandt sin navnebror Adam Armstrong, som sikkert sendte Southampton i front.

I anden halvleg bragte Ipswichs Nathan Broadhead balance i regnskabet, da en flad afslutning listede sig ind til 2-2.

I det 85. minut uddelte kampens dommer et rødt kort til Southamptons James Bree, som hægtede en fri Ipswich-spiller som sidste mand.

Dybt inde i dommerens tillægstid satte Brighton-lejesvenden Jeremy Sarmiento Portman Road i kog, da ecuadorianeren lukkede og slukkede til 3-2 – se målet og de vilde scener i videoen over artiklen.

Med sejren overtager Ipswich førstepladsen i Championship, imens Southampton fortsat ligger lunt på fjerdepladsen.

Du kan se hele stillingen i Championship lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P