Premier League

Newcastle bekræfter: Anfører kan være færdig for i år

Newcastles Jamaal Lascelles måtte lade sig udskifte med en skade i lørdagens sejr over West Ham. Og der gå lang, før at anføreren er tilbage i kamp for The Magpies igen.

Jamal Lascelles bliver skadet for Newcastle
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Der var masser af jubel og glæde, da slutfløjtet lød i lørdagens kamp mellem Newcastle og West Ham.

Hjemmeholdet vendte en faretruende 1-3-nederlag til en forløsende 4-3-sejr i slutminutter, men der var også malurt i Newcastles bæger.

For anfører Jamaal Lascelles blev skadet allerede efter et kvarter, og efter at have forsøgt at spille videre, måtte han trække stikket i det 17. minut.

Og det ser skidt ud for den 30-årige midtstopper.

Newcastle meddeler nemlig søndag, at anføreren har pådraget sig en brist i det forreste korsbånd i højre knæ. Og udsigterne er lange for Lascelles.

– Efter at have været konsuleret af en specialistkonsulent forventes det, at han skal gennemgå en operation næste uge og vil være ude i seks til ni måneder, skriver klubben på sin hjemmeside.

Jamaal Lascelles skiftede til Newcastle i 2015 og er noteret for 251 kampe for klubben. Han har spillet 16 kampe i indeværende sæson.

Newcastle har været hårdt ramt af skader i denne sæson, hvor blandt andet Sven Botman, Callum Wilson, Joelinton og Nick Pope har været ude med lange skader.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P