
Mortensen: Vil gøre ondt helt ind i knoglerne at misse finale
Patrick Mortensen og AGF tog det første stik i Oddset Pokalens semifinalen imod FC Nordsjælland på Right to Dream Park – og dermed et stort skridt på vej mod finalen.

En dramatisk og intens affære.
Intet ringere blev første del af Oddset pokalsemifinalen imellem AGF og FC Nordsjælland.
Patrick Mortensen og resten af aarhus-drengene endte dog med at tage en 2-3-sejr i Farum efter en hårdt spillet kamp.

– Vi ved godt, at der en kamp til. Vi er kun halvvejs, og det bliver en mindst lige så svær kamp i Aarhus.
– Vi er måske lidt heldige nogle gange, og der er måske et lille frispark inden Gift Links’ mål. Men vi er jo sindssygt gode på dødbolde, og det har vi været i sindssygt lang tid, fortæller Patrick Mortensen til DR2.
AGF-anføreren har to gange prøvet at ryge ud i semifinalen af pokalturneringen, hvorfor Mortensen også blev spurgt, hvad det vil betyde at spille sig i finalen.
– Jeg får nærmest gåsehud af tanken. Det vil gøre ondt helt ind i mine knogler, hvis vi ikke formår at komme i den skide finale.
– Der er ikke noget jeg hellere vil med alle dem her [AGF’s fans, red.], men som sagt, så er vi kun halvvejs, og det skal vi huske.
Returkampen i Aarhus spilles den 11. april, og ind imellem møder Patrick Mortensen og co. Silkeborg og FC Midtjylland i Superligaen.