Premier League

Thomas Frank inden United-brag: Føler mig optimistisk

Thomas Frank og Brentford har haft en svær sæson i Premier League, hvor tingene ikke ligefrem er gået danskerklubbens vej – til trods for det, så er der optimisme at spore op til opgøret mod Manchester United.

Thomas Frank på sidelinjen for Brentford imod Burnley.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Frank og Brentford kommer på en stor opgave lørdag, når modstanderen hedder Manchester United.

Det er ikke gået helt efter planen i denne sæson, hvor klubben befinder sig faretruende tæt på nedrykningsstregen i Premier League.

Til trods for det, så er der optimisme at spore hos Thomas Frank og co.

Thomas Frank på sidelinjen for Brentford imod Burnley.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det bliver spændende imod slutningen af sæsonen. Generelt er jeg positiv, selvom jeg er bevidst om, at vi ikke har fået så mange point, som vi havde håbet på.

– Jeg synes også, at vi har præsteret til at få flere point. De sidste ti kampe i Premier League siden jul, har vi spillet mange gode kampe, fortæller Thomas Frank ifølge Brentfords X-profil.

– Jeg føler mig optimistisk, og jeg tror kun vi er et par sammenhængende gode aktioner væk fra at vinde nogle kampe.

Inden kampen imod Manchester United ligger Brentford og Frank på 15. pladsen i Premier League med blot fem point ned til nedrykningsstregen.

Kampen fløjtes i gang klokken 21:00 dansk tid, og du kan se den på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P