Premier League

Medie: Liverpool har budt på Real Madrid-profil

En af sommerens større handler kan være under opsejling. I hvert fald har Liverpool angiveligt sendt et bud i retning af Real Madrids Rodrygo.

Rodrygo og Dani Carvajal fejrer en scoring.
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ville unægteligt ende som en af sommerens største transfers.

Således skriver spanske Nacional, at Liverpool har sendt et stort millionbud i retning af Real Madrid.

Her håber man i Merseyside-klubben på at få fingrene i brasilianske Rodrygo, der er i den seneste tid er blevet rygtet på vej væk fra Den Spanske Kongeklub.

Ifølge mediet er der tale om et bud på 60 millioner euro for offensivspilleren.

Liverpool er angiveligt også indstillet på at hæve buddet til 80 millioner euro, hvis det bliver nødvendigt. Sidstnævnte beløb svarer til lige knap 600 millioner kroner.

Det kan dog meget vel ende med en skarp konkurrence mellem flere Premier League-klubber, da også Manchester United, Manchester City og Arsenal skulle være interesseret.

23-årige Rodrygo står i denne sæson noteret 29 kampe med otte mål og fem assists til følge i LaLiga. Langt størstedelen af kampene har været fra start.

Hans nuværende aftale med den spanske hovedstadsklub strækker sig frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P