EM 2024

Landstrænere langer ud efter UEFA: Vil have flere spillere

Flere af landstrænerne for de europæiske nationer er stærkt utilfredse med spillertruppernes størrelser ved det kommende EM i Tyskland.

Ronald Koeman i færd med at give instruker fra den sidelinjen mellem Holland og Tyskland.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

23 spillere.

Det er, hvad de forskellige landstrænere ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland maksimalt må udtage.

Det vækker dog ikke videre begejstring, og flere landstrænere har stillet spørgsmålstegn ved beslutningen.

Både ved forrige EM-slutrunde og ved VM i Qatar måtte spillertruppen nemlig være 26 mand stor.

De udvidede trupper skyldtes Covid-19, og UEFA har altså sidenhen valgt at reducere dem til ‘normal størrelse’.

Blandt de uforstående landstrænere er Ronald Koeman, der står i spidsen for Holland.

– Det er absurd at vende tilbage til 23 spillere. Vi bliver udsat for mange flere skader i disse dage. Det handler om at kunne dosere spillerne, siger han ifølge Reuters.

Gareth Southgate har ligeledes luftet sit ønske om en spillertrup på 26 mand.

De utilfredse landstrænere kan dog stadig nå at få ønsker om større trupper opfyldt.

UEFA har nemlig meddelt, at man er åben overfor idéen.

– Vi har bemærket de kommentarer, der er kommet fra nogle nationers landstrænere, som udtrykker deres bekymringer.

– Der vil blive holdt en workshop med de deltagende hold, og ved den lejlighed vil UEFA lytte til landstrænernes synspunkter. Enhver idé om dette emne vil derefter blive overvejet, siger en talsperson fra UEFA.

Workshoppen bliver afviklet den 8. april.

Sidste dato for udtagelse af de forskellige trupper til EM er den 7. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P